Lucas Silva i bedring
Lucas Silva missede sit lejeophold i Sporting Lissabon som følge af en hjertefejl, som blev opdaget ved det obligatoriske lægetjek og kort efter begyndte det at summe med rygter om, at den brasilianske midtbanespiller ville indstille sin karriere.
Det har dog ikke noget på sig og Lucas Silva har i dag været ude og dementere rygterne og det sker efter, at han i dag har været til nyt lægetjek i Sporting Lissabon, hvor der ikke blev konstateret problemer, men man har dog rådet ham til at holde et par ugers pause, hvorefter man gerne vil se ham til et nyt lægetjek med muligheden for at gennemføre den planlagte lejeaftale.
Lucas Silva vender nu tilbage til Real Madrid, hvor han skal have en snak med klubben og måske gennem en ny undersøgelse for at finde en forklaring på problemet.
