Samtale med Isco på træningstur

Ifølge spanske Marca skal Real Madrid have en snak med Isco på turen til Canada og USA i denne måned.

Den talentfulde spanier har Zinedine Zidanes opbakning til at fortsætte i klubben i den kommende sæson og det ønsker han som udgangspunkt også selv, men rygtebørsen melder om forstærkninger på netop hans position, hvilket kan gøre det endnu sværere at komme i betragtning til spilletid og derfor vil man have en snak med ham om hans egne forventninger til sæsonen, inden man beslutter sig for om man i fællesskab skal lytte til de mange interesserede klubber, som fortsat gerne vil købe ham.

Den forgangne sæson var på ingen måde tilfredsstillende fra Iscos side, men troen på hans evner lever fortsat i klubben og derfor kan konklusionen på det kommende møde sagtens blive, at han fortsætter i klubben i endnu en sæson.

Seneste artikler...