Engelske klubber jagter James
Ifølge spanske Marca har James Rodríguez tilbud fra flere klubber i den engelske Premier League.
Det er endnu uvist, hvad der skal ske med den colombianske offensiv-spiller, som selv har ytret ønske om at fortsætte i Real Madrid, men samtidig ønsker alle også, at han kan få en mere fremtrædende rolle i klubben i modsætning til sidste sæson, hvor han var en skygge af sig selv i forhold til sin debut-sæson, hvor han tog alle med storm.
Real Madrid købte James i Monaco for 80 millioner € og blandt andet skal Manchester United være særdeles interesseret i at hente ham til klubben, men også Chelsea har givet udtryk for, at man gerne vil have ham til den kommende sæson.
