Pepe: Cristiano Ronaldo skabte en familiær atmosfære

De forsmåede havde efter EM-finalen travlt med at gøre Cristiano Ronaldo til syndebuk, fordi han “stjal rampelyset fra de spillere, som havde hentet EM-sejren, fordi han løftede trofæet og selv stod og dirigerede showet fra sidelinjen”.

Nu kommer holdkammerat Pepe ham til undsætning og fortæller sin version om en Portugal-anfører, som var med til at skabe et familiært sammenhold i truppen under EM-slutrunden. Til portugisiske Expresso siger han:

- Jeg oplevede, at Cristiano modtog de unge spillere rigtig godt, han behandlede alle ens, både de unge og de mere etablerede spillere og han hjalp til at skabe en familiær atmosfære.

Pepe har også store roser til landstræner Fernando Santos, som husker følgende fra sin første samtale med ham:

- Jeg husker stadig den første samtale med ham. Han sagde: Vi kvalificerer os og vinder EM. Vi kunne ikke glemme, at vi kom til VM i en svær situation. Og så kom den nye træner og fortalte os dette.

Pepe spillede selv en stor EM-slutrunde og blev fortjent kåret til finalens bedste spiller.

Seneste artikler...