Marco Asensio et skridt tættere på at blive i truppen
Marco Asensio er måske kommet et skridt tættere på drømmen om blive en del af førsteholds-truppen.
I hvert fald har han nu officielt fået sit eget trøjenummer, nemlig nr. 28, og selv om det er midlertidigt, er det endnu et rygklap fra Real Madrids side om tilfredsheden med hans udvikling. I sidste uge forlængede man kontrakten med offensiv-spilleren og forbedrede ved samme lejlighed lønnen.
Zinedine Zidane har længe haft et ønske om at tilknytte Asensio fast til førsteholds-truppen og derfor har man også foreløbig afvist alle henvendelser om at få lov til at låne Asensio.
Marco Asensio får rig mulighed for at vise sit værd på turen til Canada og USA, hvor Real Madrid skal møde kompetente modstandere som Paris SG, Chelsea og Bayern München.
