Zidane vil give chancen til James

Ifølge spanske El Confidencial har Zinedine Zidane besluttet, at han vil give James en ny chance for at spille sig ind i varmen i Real Madrid, med mindre der kommer et afsindigt højt bud på colombianeren, som man ikke kan sige nej til.

I øjeblikket menes kun Manchester United at være interesseret i colombianeren, men Zidane har fuld tiltro til, at han kan gøre James til den værdifulde spiller, han var i sin første sæson i klubben og derfor glæder franskmanden sig til at byde James velkommen tilbage den 26. juli, hvor han har første træningsdag.

James er dog allerede i gang med at finde formen, idet han træner med i sin barndomsklub i Colombia.

Seneste artikler...