Asensio overbeviser

Indtil nu er Álvaro Morata det eneste køb i denne sommers transfervindue, hvor man i klubben har ønsket at sælge før man køber flere spillere. Desuden ønsker man afklaring på, hvilke spillere der skal udlejes eller skal have en plads i førsteholdtruppen til 2016/17 sæsonen.

Ifølge AS.com er Marco Asensio én af de spillere som kan få chancen til den nye sæson.

Asensio er godt i gang med at overbevise Zidane og den sportslige ledelse om sine fodboldevner, men ikke desto mindre er man klar over at hans muligheder for spilletid vil være begrænset.

Får Asensio lov til blive, kan det derfor betyde et salg af enten Isco eller James Rodriguez – Isco som for Zidane er urørlig, og James der støttes af Florentino Perez. Real Madrid har en måned endnu til at få dette puslespil til at gå op.

Seneste artikler...