Real Madrid spillerne præsenterede tredjetrøjen i New York
I forbindelse med deres nordamerikanske tour landede Real Madrid i denne uge i New York, hvor de onsdag spiller deres sidste kamp i International Champions Cup mod Carlo Ancelottis Bayern München.
I den forbindelse var der i løbet af mandagen, i samarbejde med Adidas, arrangeret en fremvisning af den nye tredjetrøje. Fremvisningen fandt sted på Tribeca Roof Top og Real Madrid spillerne var repræsenteret ved Marcelo, James, Keylor Navas, Alvaro Morata og Lucas Vazquez.
Udover spillerne havde en håndfuld heldige madridistas vundet adgang til arrangementet og de fik lov at hænge ud med spillerne, samt modtage en ganske særlig udgave af tredje trøjen.
