Alaba for tredje gang?

Indtil videre har der været ganske stille omkring mulige transfers til og fra Real Madrid. Men ikke en sommer uden en madrilensk transfer-saga.

I år kan det meget vel blive historien om Bayern Münchens David Alaba og hans mulige fremtid i den hvide trøje.

I forbindelse med de to klubbers møde i International Champions Cup onsdag nat, skulle klubberne have drøftet en mulig handel endnu engang. AS meddeler at Real Madrid skulle have lagt et bud på 65 mio. € på bordet for at købe den østrigske fodboldkomet. Det var ikke umiddelbart fristende for sydtyskerne, der udover de 65 mio. euro bad om at få Pepe inkluderet i handlen.

Real Madrid virker ikke umiddelbart interesserede i at tilknytte egne spillere i handlen, da man tidligere på året affejede et køb af Alaba ved ikke at lade Raphäel Varane skifte den anden vej.

Bayern München har sat Alabas frikøbsklausul til hele 80 mio. €, så eventuelle bejlere ikke indleder forhandlinger. Udover Real Madrid skulle der være tale om Barcelona og de to Manchester klubber.

David Alaba havde flere sammenstød med Pep Guardiola i sidste sæson og det fik rygterne om hans mulige exit til at stige markant i styrke.

Nu er Pep rejst til Al-Manchester og Ancelotti har sat sig på bænken på Allianz Arena. Italieneren skulle således allerede have fortalt Alaba, at han regner med den 24-årige østriger som en vigtig del af hans Bayern München projekt.

Seneste artikler...