Cadena SER: Porto vil have Mariano på lejeophold
Ifølge spanske Cadena SER har Mariano indledt forhandlinger med Porto om et lejemål i den kommende sæson.
Selv om der er tale om indledende snakke, så er der ingen tvivl om, at parterne meget gerne vil have et samarbejde i den kommende sæson, som for Marianos vedkommende kan betyde deltagelse i Champions League.
Mariano skal efter hjemkomsten til Madrid mødes med Zinedine Zidane, men det forventes at de meget hurtigt bliver enige om, at en lejeaftale i den kommende sæson er den bedste løsning.
Også Málaga har henvendt sig med et bud og de føjer sig til listen over spanske klubber, som i forvejen tæller Leganés, Alavés og Sporting Gijón, men problemet for de spanske klubber er, at de vil få meget svært ved at betale den dominikanske angribers løn på knap 2 millioner € brutto.
