Marca: Zidane har overbevist Nacho og Kovacic om at blive

Ifølge spanske Marca har Zinedine Zidane overbevist både Nacho og Mateo Kovacic om, at de skal fortsætte i klubben i den kommende sæson.

De har begge været meldt på vej væk fra klubben, men nu ser det ud til at de fortsætter i truppen, hvor Zidane dog har slået fast, at de ikke vil være at betragte som faste startere, men at de dog begge vil få en betydningsfuld rolle.

Nacho har i de seneste tre sæsoner spillet 79 kampe for Real Madrid og har været lige i udkanten af det spanske landshold, hvorfor der har været spekuleret i et skifte væk fra Real Madrid, hvor han kunne få mere spilletid og dermed tage det sidste skridt ind i den spanske landsholdstrup.

Mateo Kovacic har været på vej væk på udlån, men Zidane har overbevist ham om, at han får en vigtig rolle i den kommende sæson og i de tre første kampe har han da også spillet 155 minutter, hvor han har gjort det så godt, at Zidane tror at han kan blive sæsonens positive overraskelse.

Seneste artikler...