Juventus vil have Isco og Kovacic
Juventus solgte som bekendt Paul Pogba til Manchester United i går og nu er man på jagt efter forstærkninger til midtbanen.
Ifølge italienske Tuttosport skal man have kastet blikket på Isco og Mateo Kovacic. Førstnævnte har bebudet, at han ønsker at fortsætte i Real Madrid, men det er ikke længere i hans hænder, om han får lov til det og en afgørelse ligger hos Zinedine Zidane og klubbens sportslige ledelse, som vel fortsat kan føle sig fristet til at tynde ud i truppen, hvis der skal være plads til nye spillere.
Juventus har tidligere været ude efter Mateo Kovacic, men fik i første omgang nej til deres henvendelse og den italienske klub kigger da også mod England, hvor spillere som Payet (West Ham), Nasri (Manchester City) og Óscar (Chelsea) nævnes som bud.
