West Ham meldes tæt på Ødegaard

Ifølge spansk presse kan Martin Ødegaard være meget tæt på et skifte til engelske West Ham.

Den engelske klub har længe været meldt interesseret og med Real Madrids truende transfer-karantæne hængende over hovedet har den spanske klub nemlig også travlt med at få udlejet de spillere, som man gerne vil kunne hente tilbage under transfer-karantænen.

Reglerne er nemlig angiveligt sådan, at de spillere, som man når at få udlejet inden transferkarantænen træder i kraft, kan man hente tilbage og indskrive til at kunne komme i kamp for Real Madrid. Real Madrid ventes at få stadfæstet sin dom på transfer-karantæne i to transfer-vinduer senere i denne uge, hvilket vil sige, at man først kan indskrive spillere den 1. januar 2018 igen og derfor har man travlt med at få formet holdet til den hårde periode.

Martin Ødegaard har også været meldt på vej til tysk fodbold, men synes selv mere indstillet på at spille i England, hvilket Real Madrid ikke har nogen indvendinger imod, så længe det norske stortalent er sikret spilletid.

Seneste artikler...