Efter 16 år: Real Madrid har ikke længere verdens dyreste spiller

Med Manchester Uniteds køb af Paul Pogba kan Real Madrid ikke længere bryste sig af at have transfer-rekorden, som man ellers har haft de seneste 16 år.

Real Madrids monopol på at have den dyreste spiller startede med det opsigtsvækkende køb af Luis Figo i 2000, da Florentino Pérez som nyvalgt præsident lagde frikøbs-klausulen på 60 millioner € og hentede portugiseren hos ærkerivalerne.

Året efter blev en serviet sendt over til Zidane under en galla-middag hos UEFA. På den stod et lille spørgsmål om, hvorvidt franskmanden kunne tænke sig at komme til Real Madrid. Det kunne han som bekendt godt og han blev hentet for 73,5 millioner €.

Den transfer-rekord holdt frem til 2009, hvor Cristiano Ronaldo blev hentet i Manchester United for 94 millioner €, mens Gareth Bale blev hentet for 101 millioner € fire år senere.

Seneste artikler...