Spansk Real Madrid for første gang i 30 år
Real Madrid får ofte skyld for ikke at bruge sine egne talenter, men i går var der faktisk hele fem af slagsen i startopstillingen og det er ikke sket i 30 år, at Real Madrid har haft så mange spillere fra La Fábrica i en finale.
Dengang var det i UEFA Cuppen mod FC Köln, hvor Camacho, Chendo, Gallego, Míchel og Butragueño førte an og i går var det Kiko Casilla, Carvajal, Casemiro, Lucas Vázquez og Álvaro Morata.
Samtidig var Real Madrid for en sjælden gangs skyld med hele 7 spaniere i startopstillingen, hvilket man dog nok ikke skal regne med bliver hovedreglen i den kommende sæson. Således var både Pepe, Toni Kroos, Gareth Bale og Cristiano Ronaldo blevet i Madrid, mens James, Modric og Benzema var på bænken i gårsdagens opgør.
