Officielt: Llorente udlejet til Alavés

Helt som ventet er Marcos Llorente udlejet til Deportivo Alavés i den kommende sæson.

Aftalen blev offentliggjort på den spanske klubs Twitter-profil i går aftes og den 21-årige midtbanespiller får nu chancen for at vise sig frem i den bedste spanske række, hvorefter han returnerer til Real Madrid, der fortsat har store planer med ham.

Marcos Llorente har udsigt til masser af spilletid i Alavés, som ikke umiddelbart har en spiller til at dække positionen endnu.

Det er Alavés´ 13. nyerhvervelse til den kommende sæson og flere spillere meldes på vej.

Seneste artikler...