Fem spillere til frivillig træning

Zinedine Zidane har givet sine spillere fri i weekenden, så de kan slappe af med deres familier hjemme, men det er ikke alle spillere, som har taget mod tilbuddet.

Således troppede fem spillere op til frivillig træning i Ciudad Real Madrid i dag og det drejer sig om James, Isco, Kovacic, Modric og Kroos.

De tre førstnævnte er blandt de spillere, som oftest nævnes på vej væk fra klubben og de har i høj grad også brug for at være i absolut topform for at vise sig fra deres allerbedste side.

På samme måde er Modric og Kroos en lille smule bagefter i forhold til at komme i form efter deres ferie og derfor havde de også valgt at lægge vejen forbi træningsanlægget i Valdebebas.

Seneste artikler...