Trofeo Bernabéu-forberedelse uden Benzema
Real Madrids spillere var i dag tilbage på træningsbanen for at forberede sig til morgendagens Trofeo Bernabéu-kamp mod Stade de Reims.
Mens Florentino Pérez kiggede med fra sidelinjen, kunne Zinedine Zidane konstatere at træningen blev gennemført uden Karim Benzema, som har haft masser af fraværstimer under optakten denne sommer og altså heller ikke i dag kunne træne med, hvilket naturligvis gør ham tvivlsom til kampen i morgen, men også til weekendens kamp, hvor Real Madrid med sikkerhed må se bort fra Keylor Navas og Cristiano Ronaldo, som fortsat genoptræner, samt Luka Modric, som afsoner karantæne.
Karim Benzema blev indskiftet i midtugens kamp om den europæiske Super Cup efter i de foregående kampe at have været ude med rygproblemer.
