Florentino Pérez: Morata er en af verdens bedste angribere

Álvaro Morata blev i dag præsenteret som ny spiller i Real Madrid.

Han har godt nok været en del af truppen, siden Zidane indledte træningen frem mod den nye sæson, men siden da har Real Madrid stort set opholdt sig i udlandet og er først for alvor vendt tilbage til den spanske hovedstad efter Super Cup-triumfen mod Sevilla i sidste uge.

Florentino Pérez bød Morata velkommen med disse ord:

- En ny og krævende sæson er begyndt for Real Madrid. Talentet i vores trup er uangribeligt, men de nye mål kræver styrke, arbejde og denne ufravigelige tro fra dem, som er i denne klub, der arbejder til sidste minut. Sådan hentede vi La Undécima og den europæiske Super Cup mod to modstandere, som har al vor anerkendelse. Dette er glade dage, fordi vi har vundet en titel og fordi vi kan regne med en af de bedste angribere i verden. Vores ungdoms værdi er et strategisk element for vores klub, men kun de bedste opnår at blive en del af førsteholdet. Jeg ved, at Madridistas føler en stor glæde ved at se en spiller, som kom hertil som 15-årig har udviklet sig til en af de største. Du vender hjem. Det har du opnået gennem dit talent, din styrke og din kapacitet til opofrelse. At være Real Madrid-spiller er en ære, fordi det indebære forpligtelsen til at forsvare klubben med de 11 CL-titlers logo. Du kommer fra en venskabsklub og en af de største i Europa. Mange Madridistas ventede i lang tid på tidspunktet for din tilbagekomst. Jeg ved, at træner-teamet kræver det ypperste af jer og det vil dette stadion også gøre. Kun derved overlever myterne og kun sådan opnås historien. Du kan altid regne med denne institution og med disse tilhængere, som har store krav og stor tillid. Velkommen hjem, hvor du vil blive meget glad.

En Álvaro Morata i glædestårer kunne efterfølgende på pressemødet fortælle, at han er glad for det arbejde, som Real Madrid har lagt i at hente ham hjem og han glæder sig til at komme i gang med sæsonen:

- Det er en fantastisk dejlig dag for mig. Jeg er kommet tilbage, det har været to lange år og en lang ventetid for at komme tilbage, men der er tider, hvor man behøver at modnes. Jeg kommer for at give mit liv for trøjen, som jeg altid har gjort.

Seneste artikler...