Truppen mod Stade de Reims - Trofeo Bernabéu

Zinedine Zidane har udtaget truppen til morgendagens Trofeo Bernabéu-kamp mod Stade de Reims.

Truppen er så småt skåret til i forhold til den kommende weekends start på LaLiga-sæsonen, hvor man møder Real Sociedad på udebane.

Først gælder det dog sidste træningskamp og første foran eget publikum og her er der blevet plads til fire unge spillere i den 22 mand store trup. Det drejer sig om Lienhart og Tejero i forsvaret, mens Enzo og Mariano er med i den offensive del af holdet.

Herudover er Kroos og Bale tilbage og de skal nok få spilletid. Det bliver der til gengæld ikke noget af for Karim Benzema, som sidder ude med en skade. På samme måde er heller ikke Keylor Navas, Pepe og Cristiano Ronaldo med i morgen.

Truppen mod Stade de Reims:

Målmænd: Casilla og Yáñez.

Forsvar: Carvajal, Ramos, Varane, Nacho, Marcelo, Danilo, Lienhart og Tejero.

Midtbane: Kroos, James, Casemiro, Kovacic, Modric, Asensio, Isco og Enzo.

Angreb: Bale, Lucas Vázquez, Morata og Mariano.

Seneste artikler...