Mariano meldes tæt på Leganés
Mariano imponerede igen i går i Trofeo Bernabéu-kampen mod Stade de Reims, men alt tyder fortsat på at han ender på et lejemål i en anden klub i den kommende sæson.
Således meldes Leganés nu særdeles tæt på den 22-årige angriber, som også har haft tilbud fra Porto og Villarreal, blandt mange andre klubber denne sommer.
Men Leganés har indvilget i at opfylde alle Real Madrids krav, heriblandt spilletid og muligheden for at man kan hente Mariano tilbage i januar måned, hvis man finder det hensigtsmæssigt.
Real Madrid har samme klausuler for Diego Llorente og Marcos Llorente, som er udlejet til henholdsvis Málaga og Alavés.
