Marca: Benzema misser La Real
Ifølge spanske Marca er Karim Benzema praktisk talt afskrevet til weekendens sæson-åbner mod Real Sociedad.
Franskmanden var ude af gårsdagens kamp mod Stade de Reims og selv om genoptræningen forløber planmæssigt, vil man ikke tage nogen chancer med angriberen, som med blot fire dage til kampen, fortsat mangler en del i at blive klarmeldt helt.
Karim Benzema missede en del kampe i sidste sæson som følge af skader og det vil man prøve at undgå i den kommende sæson, som dog er kommet skidt igang for angriberen, som blot har spillet få minutter i optakts-sæsonens kampe.
Real Madrid må med sikkerhed se bort fra Keylor Navas, Pepe, Modric og Cristiano Ronaldo til udekampen.
