Zidane var godt tilfreds efter premieresejr
Real Madrid lagde stærkt ud i den nye La Liga sæson med en sikker 0-3 sejr ude over Real Sociedad. Det var da også en tilfreds Zinedine Zidane, der efterfølgende svarede på spørgsmål fra pressen. Her bringer madridista.dk et uddrag:
Svær udebane: ”Vi vidste det var en svær udebane at starte på, men vi lagde tryk på fra start. Vi led en smule undervejs, men det er vigtigt at starte La Liga sådan her.”
Mest tilfredsstillende: ”Det var vigtigt for mig at se, at vi spillede som et hold og alle gjorde en stor indsats. Vi forsvarede og angreb sammen. Kun på den måde kan vi opnå ting – ved at kæmpe for hver bold sammen.”
Defensiv sikkerhed: ”Det var en god start på et område, hvor vi tidligere har haft problemer.”
Marco Asensio: ”Jeg skulle tage en beslutning og i sidste ende valgte jeg ham fra start og han gjorde det godt. Det var vanskeligt for mig at sætte holdet, men i sidste ende er det vigtigste at vi fik tre point med fra en vanskelig udebane. Asensio gjorde det godt, men det gjorde Kovacic og resten af holdet også. Det vigtigste for mig var at se den kollektive indsats.”
Asensio – for meget ros?: Han arbejder hårdt, er ung og har masser af kvalitet og talent. Han er god på bolden og kan splitte modstanderens forsvar ad. Hans mål var fantastisk og jeg er meget tilfreds med alle spillerne.”
Holdet: ”Jeg forsøger at få alle spillerne til at føle, at de har en vigtig rolle på holdet. Jeg har en trup fuld af kvalitetsspillere og de gør det alle sammen fremragende både offensivt og defensivt. Vi gav ikke vores modstander mange chancer og vi holdt målet rent.”
Bale: ”Jeg var glad for at se hans indsats i aften, for han har haltet fysisk efter de andre, men det kunne man ikke se i løbet af kampen. Han scorede et fremragende tidligt mål og det var den bedste start for os på en vanskelig bane som Anoeta. Han fortalte inden kampen, at det ville blive et vigtigt år for ham og indtil videre har han bevidst det på flotteste vis.”
