El Larguero: Nye kontrakter til trekløver

Ifølge spanske El Larguero på Cadena SER forbereder Real Madrid tre store kontraktforlængelser i løbet af den kommende tid.

Det er Cristiano Ronaldo, Luka Modric og Gareth Bale, som skal forbi kontorerne på Estadio Santiago Bernabéu og sætte deres underskrift på nye aftaler.

Aftalen med Cristiano Ronaldo er forhandlet helt på plads og der er lagt op til, at den portugisiske europamester underskriver en kontrakt, som holder ham i Real Madrid resten af karrieren.

For Luka Modric og Gareth Bales vedkommende er der ikke meldt noget ud om længden på de nye kontrakter, men de har i øjeblikket henholdsvis 2 og 3 år tilbage af deres nuværende kontrakter.

Seneste artikler...