Proto Group Ltd. skal finde hus til James i Torino
Proto Group Ltd. har i dag besøg af James Rodríguez´ advokater i Torino med henblik på at finde et hus til colombianeren. Det meddeler firmaet på sin hjemmeside.
Om den indiskrete udmelding har hold i virkeligheden eller om den blot er et pinagtigt forsøg på at få 15 minutters berømmelse, vides ikke på nuværende tidspunkt, men James Rodríguez har henover sommeren været meldt på vej til Juventus i flere omgange.
Proto Group Ltd. er samtidig et kendt udlejningsfirma for fodboldspillere og Hollywood-skuespillere og man har denne sommer hjulpet spillere som Ibrahimovic og Pogba med at finde bolig i Manchester, mens man har hjulpet Higuaín og Dani Alves med det samme i Torino.
