Rygte: Tottenham vil byde på Isco

”Der bliver ikke solgt nogen spillere og derfor ser det heller ikke ud til, at der kommer nogen nye”.

Sådan har Zinedine Zidane igen og igen udtalt på pressemøderne, men det dræber på ingen måde rygterne, måske fordi navnkundige spillere som Isco og James har udsigt til minimal spilletid, når den franske træner råder over alle mand.

Ifølge de seneste rygter vil Tottenham forsøge sig med et sidste øjebliks bud på Isco og rygter kommer efter, at Zidane på gårsdagens pressemøde fortalte, at han er glad for James´ arbejde og at colombianeren fortsætter i klubben.

Det samme har Zidane dog udtalt om Isco og forventningen er da også, at der skal et virkelig stort bud på bordet, før Real Madrid sælger ud af truppen på dette sene tidspunkt i transfervinduet.

Seneste artikler...