Real Madrid solgte for mere end de købte

Det blev en lidt uventet transfer-sommer for Real Madrid, hvor man endte med at sælge spillere for flere penge end man købte for.

Status, da transfervinduet lukkede i ved midnatstid i onsdags var nemlig, at Real Madrid har solgt spillere for 33,5 millioner €, mens man kun købte Álvaro Morata for 30 millioner €.

De solgte spillere var Jesé (25 millioner €), Denis Cheryshev (7 millioner €) og Álvaro Medrán (1,5 millioner €). Udover Morata hentede man også Fabio Coentrao og Marco Asensio tilbage fra lejeophold, mens man rykkede Mariano op fra Castilla-holdet.

Ikke engang den truende transfer-karantæne kunne få Real Madrid til forhandlingsbordet for at hente nye spillere, men man har dog sikret sig ved at udleje nogle spillere, heriblandt Marcos Llorente, som vil kunne hentes tilbage, når og hvis transfer-karantænen effektueres.

Seneste artikler...