Derfor sagde Varane nej til Manchester United

Raphaël Varane havde fristende tilbud fra blandt andre Manchester United i løbet af sommeren, men han endte med at blive i Real Madrid.

Til franske Canal+ forklarer han hvorfor:

- Det var en ære at få Manchester Uniteds tilbud. Det var José Mourinho, som fik mig til Real Madrid og det er en stor klub. Men fra det øjeblik, hvor Real Madrid fortalte mig om deres projekt med mig, var der ikke flere spørgsmål at stille. Jeg har altid følt mig godt tilpas i Real Madrid. Vi kigger på fordele og ulemper. Det var mit livs beslutning. Vi er mænd og vi skal træffe beslutninger.

Zinedine Zidanes snak med den franske forsvarer endte altså med at overbevise og Varane håber nu at spille en stærk sæson, der kan gøre ham til den naturlige makker for Sergio Ramos i det centrale forsvar.

Seneste artikler...