Ny rekord af Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo satte en bemærkelsesværdig rekord i går, da han scorede på Nou Camp.

Det var nemlig sjette gang i træk, at han kom på måltavlen på Barcelonas hjemmebane og det er ikke sket før og målene i går var nr. 7 og 8 i de seks kampe.

Første scoring faldt i Super Cuppen i sidste sæson, hvor Real Madrid tabte 3-2. Næste scoring kom i returkampen i Copa del Rey, hvor Real Madrid spillede 2-2 på Nou Camp (efter at have tabt 1-2 hjemme).

Måneder senere var Cristiano Ronaldo spilleren med den afgørende scoring, da Real Madrid vandt 1-2 ude over Barcelona i Liga BBVA.

August 2012 blev indledt med en ny Super Cup-kamp, hvor Cristiano Ronaldo scorede kampens første mål og senere på året var han klar med to mål, da Real Madrid fik 2-2 i ligaen mod Barcelona. Og som vi alle ved, så blev det til yderligere to scoringer fra ham i går.

Dermed har Cristiano Ronaldo scoret 12 mål i 19 kampe mod Barcelona. Heraf er de 8 scoret på Nou Camp, mens Estadio Santiago Bernabéu har kunnet nyde 3 mål fra portugiseren i El Clásico-opgørene. Den sidste scoring kom på Mestalla, da Real Madrid i den forlængede spilletid sikrede sig Copa del Rey-titlen forrige sæson.

Seneste artikler...