Efter debut: Asensio er nu officielt spansk landsholdsspiller
Marco Asensio fik i går sin officielle debut for Spanien, da han kom på banen i det 79. minut i stedet for Vitolo.
Dermed kan alle spekulationer om, at han kan tørne ud for Holland lægges væk, for han er nu bundet til Spanien, sådan som han hele tiden selv har ønsket det.
Marco Asensio Willemsen har spansk far og hollandsk mor og det gav ham indtil i går mulighed for selv at vælge, hvilket af landene han vil spille for.
