Tvivl om Pepes fremtid

Mens Real Madrid er i gang med at forlænge kontrakterne med flere af de centrale spillere på holdet, her i blandt Ronaldo og Gareth Bale, står det anderledes til for den centrale forsvarsspiller Pepe.

Pepe, der kom til klubben i 2007 fra Porto, står nemlig uden kontrakt i slutningen af indeværende sæson. Hvis Pepe endvidere ikke skriver under på en ny kontrakt før d. 31 december, vil han have lov til at forhandle med andre klubber.

Real Madrid har flere kompetente spillere i det centrale forsvar i form af Ramos, Varane og Nacho, og de har både Jesus Vallejo og Diego Llorente på udlån. Real Madrid kan derfor tænkes at se tiden an før de beslutter sig for, hvem der skal spille der næste sæson.

Seneste artikler...