Coentrao har fået nyt mod på tilværelsen i Real Madrid

Fabio Coentrao knokler i øjeblikket for at blive klar til at komme i kamp og anstrengelserne har båret frugt.

I hvert fald meldes han klar en hel måned før planlagt og ifølge de første forlydender er det en særdeles målbevidst og kampivrig portugiser, som har fået ny tro på tilværelsen i Real Madrid og det skyldes i første omgang hans gode ven Cristiano Ronaldo og træner Zinedine Zidane.

Franskmanden har personligt bedt Real Madrids ledelse om at holde på portugiseren, som han hele tiden har udtrykt forventning om at genrejse og de to havde da også et godt forhold, da Zidane var assistent for Carlo Ancelotti.

Fabio Coentrao er i øjeblikket en af de spillere, som tilbringer mest tid i Ciudad Real Madrid for at blive klar hurtigst muligt. Han forventes at være helt klar mod slutningen af denne måned.

Seneste artikler...