Zidane: Ronaldo fortjener Ballon d'Or
Ja, franskmanden har grund til at smile. Zidanes Real Madrid tangerede Peps Barcelona fra 2010-2011 med 16 sejrer i streg. I aften kan Real Madrid lægge sig alene i spidsen med sejr nummer 17.
Zidane havde det helt store smil med til den spanske presse, da Real Madrid-træneren i går afholdte sin obligatoriske pressekonference inden kampen i aften. Madridista.dk bringer dig oversættelsen om de vigtigste emner, der blev snakket om, her:
Rekord-mange ligasejrer
”Vi har ikke vundet noget endnu, men rekorden er dejlig. Vi vil forsøge at blive ved med at vinde. Det er hvad, vi stræber efter: at træne, spille og vinde. Det bliver en lang sæson og der vil altid være svære øjeblikke. Alt går godt i øjeblikket. Jeg tager én dag ad gangen. Vi tænker ikke på andet.”
Ronaldo og Bale
”De har det fint. De har begge trænet sammen med resten af holdet og er 100% klar.”
Ballon d’Or
”Jeg bestemmer ikke, hvem der vinder den (Ballon d’Or, red.). Cristiano Ronaldo har spillet godt i en længere periode og fortjener at være blandt kandidaterne til at vinde titlen. Han har haft et spektakulært år, og der er ikke mange spillere, som kan opnå, hvad han har opnået. Jeg ville give ham Ballon d’Or.”
Keylor Navas
"Hans genoptræningen forløber godt, og han forbedrer sig hver dag. Han kommer tættere på sin form hver dag, men jeg kan ikke give et bestemt tidspunkt, hvornår han er klar. Han havde en god træning i dag (i går, red.). Det afhænger af lægerne og hvordan han har det, men han er næsten klar.”
Kiko Casilla
”Han er en målmand, der altid vil træne og lære fra Keylor Navas. Der et godt samarbejde mellem alle tre målmænd. Jeg kan godt lide, at han ikke er bange; han spiller med fødder om nødvendigt, og han kommer ud af målet om nødvendigt. Alle hans holdkammerater har stor tiltro til ham. Det samme har træneren.”
Midtforsvaret
”Pepe sidder over, da han følte lidt ubehag efter kampen mod Espanyol. Vi har en kamp igen på lørdag. Min plan er, at alle fire mænd i midterforsvaret skal spille. Nacho er også en mulighed på backerne. Vi er glade for dem alle.”
James
”Han gør det godt. Han spillede den anden dag, og planen er, at alle skal spille. Det vigtigste er, at han fortsøtter med at gøre det godt. Jeg har den samme snak med alle mine spillere. De skal yde 100% til træningen og hjælpe holdet.”
Coentrão
”Vi må være tålmodige. Han er glad for at være tilbage og vi må se, hvornår er klar til at blive udtaget til truppen.”
Barcelona-Atlético Madrid
Vi skal fokusere på os selv, da vi spiller først. Uanset hvad der sker, vil begge hold kæmpe med om titlen til det sidste – de er begge meget stærke. Vi skal fortsætte med at forsøge at vinde. Selvom vi skulle vinde tre eller fire kampe mere i træk, vil det ikke blive nemt at vinde ligaen. Vi må tænke på vores kamp. Vi skal vinde.”
