Santiago Bernabéu med fin gestus

Denis i aktion i en træningskamp i sin tid som Real Madrid-spiller. I går hyldede Bernabéu ham for sin indsats.

Arbejdsomme, ydmyge og dedikerede ungdomsspillere, og tidligere spillere i al almindelighed, har altid en special plads i hjerterne på tilskuerne på Santiago Bernabéu. Castillas tidligere russiske venstrekant Denis Cheryshev er ingen undtagelse. Derfor var Santiago Bernabéu heller ikke sen til at klappe Villarreal-spilleren fra banen i det 63. minut.


Denis Cheryshev nåede aldrig at indfri sit potentiale i Real Madrid, trods et succesfuldt lejeophold i Villarreal, der nu er russerens faste arbejdsgiver.

Venstrekanten er måske mest berømt for sin optræden mod Cadiz i Copa del Rey for Real Madrid i sidste sæson. En manøvre der kostede Real Madrid videre deltagelse i turneringen, da spilleren havde en karantæne med sig fra sit lejeophold i Villarreal sæsonen forinden.

Det er naturligvis ikke årsagen til, at Cheryshev ønskede at skifte Santiago Bernabéu ud med El Madrigal. Russeren hungrede efter mere spilletid og dette kunne opfyldes bedre i Villarreal end Real Madrid, hvor han ville stå i skyggen af flere store profiler.

Men Bernabéu glemmer aldrig.

Seneste artikler...