Legia-Real Madrid uden tilskuere
Real Madrids kommende modstander i Champions League, Legia Warszawa, skal spille sin næste hjemmekamp uden tilskuere.
Det sker efter voldsomme tilskueruroligheder i kampen mod Dortmund som blev tabt med 6-0.
Her blev der antændt store mængder fyrværkeri, som blev kastet på banen, ligesom der blev udgydt racistiske tilråb.
Derfor har UEFA i dag idømt dem en spilledags karantæne. Real Madrid møder Legia Warszawa i den polske hovedstad den 2. november.
