Pepe: Barcelona viste ikke det image, de selv ønsker

Pepe langede efter kampen mod Barcelona ud efter catalanerne, som igen i går viste, at de ikke holder sig for gode til at angribe dommeren, selv om de af uransagelige årsager i en lang periode har haft held til at prædike noget andet.

 

Til spansk presse sagde Pepe:

 

- Jeg så episoder med Barcelona-spillere, som jeg ikke havde forventet. At de gjorde det! Løb hen til dommeren efter kampen for at protestere. Det er ikke et så smukt billed, som de ellers forsøger at skabe hver eneste dag. De er kede af at have tabt to kampe til os.

 

Nederlaget betød, at Barcelona for første gang i fem år ikke er bedst indbyrdes mod et andet spansk hold og for Real Madrid var det en vigtig sejr forud for Manchester United-opgøret:

 

- Vi er inde i en god stime. Vi viste, at vi er en gruppe og at vi kæmper til det sidste. Vi har hentet to vigtige sejre og det giver os stor motivation til mødet med Manchester United. Vi er på vores højeste og bortset fra Iker Casillas er alle mand til disposition.

 

Der var også roser til Cristiano Ronaldo:

 

- Han er verdens bedste og han går altid forrest. 

 

Om sin egen indsats som midtbanespiller:

 

- For mig er det en ære at spille i Real Madrid. Det har jeg gjort ved at spille på midtbanen, men det vigtigste var at hjælpe holdet med at vinde.

Seneste artikler...

Annonce