Interview med Isco - tredje del

Tænker du, at sidste sæson var sværere for dig? Først Rafa Benítez og derefter uden plads i startopstillingen i sæsonens nøglekampe....
- Ja, det var svært. I Ancelottis sidste sæson spillede jeg praktisk talt hele tiden, hvis ikke det var fra start, så var det som første indskifter. Det var svært at opleve denne ændring fra den ene sæson til den anden. Men som jeg har sagt, så er det en del af fodbolden. Der er op- og nedture og jeg opgiver ikke, jeg vil kæmpe til det sidste og jeg ønsker at vise, at jeg passer ind hos Real Madrid.

Du havde støtte fra James i disse måneder? Begge gennemlevede sammenlignelige situationer...
- Det vigtige er holdet og beslutningerne bliver truffet af træneren. Hvis han fandt det belejligt, at vi ikke spillede, kunne vi ikke gøre andet end at træne og gøre mere. James og jeg har det godt sammen, vi har snakket meget, ikke bare om dette, men også om andre ting, vi har et godt forhold. Og den polemik om, at enten spiller Isco eller James, den eksisterer ikke.

Når tingene ikke går så godt, hvem går du så til?
- Jeg er meget normal i den henseende, meget tæt, jeg er sammen med min familie, mine venner, min søn.....helt normale ting. Det største, der kan ske for en person, er at blive forælder.

Nød du fodbolden med Benítez?
- Ja, jeg nyder altid at spille fodbold, det er mit liv.

Hvor føler du dig bedst tilpas som spiller?
- Jeg er midtbanespiller. Det er her, man ser den bedste Isco. Og jeg kan lide pladsen, med frihed, og med at hjælpe bolden op i angrebet.

Ancelotti ville gøre dig til en Seedorf, synes du at han lykkedes med det?
- Ja, der var en sæson, hvor jeg arbejdede meget defensivt, erobrede mange bolde, jeg lignede Casemiro (griner, red.). Det var en meget komplet sæson. Jeg mødte Seedorf i hans sidste sæson i Milan, han var rigtig god, meget komplet.


- Ja, der er større krav, jeg pløjer igennem i hver kamp, nogen gange går det godt og andre gange ikke så godt. Når man er mere træt, efter at have løbet flere meter, så har man ikke det samme blik for spillet offensivt.

Seneste artikler...