Interview med Isco - fjerde del

Var det det, som skete mod Eibar (se sidste spørgsmål til Isco i 3. del, red.)?
- Det kan ske, jeg kom på banen efter praktisk talt ikke at have spillet i to måneder, jeg havde spillet omkring 50 minutter i løbet af lang tid, jeg kom fra to kampe, hvor træneren ikke havde brugt mig og det er svært, vel vidende at jeg træner godt og så alligevel ikke får muligheden....Det er svært. Men det er min egen skyld.

Hvorfor siger du så skråsikkert, at det er din egen skyld?
- I sidste ende, når jeg ikke er fast mand under Ancelotti, og jeg ikke er det under Benítez og heller ikke er det under Zidane, så vil jeg ikke være dum og søge problemer, hvor der ikke er nogen. I sidste ende er jeg ansvarlig for det og det er sådan jeg ønsker at se det, hvor jeg kan gøre det bedre for at blive her.

Hvordan har du gjort det i de seneste indskiftninger?
- Godt, jeg tror at jeg har gjort det godt. Jeg forsøger at arbejde. Det er ingen rar følelse at se sig selv på bænken praktisk talt på bænken hver eneste gang. Men som jeg har sagt mange gange, så vil jeg ikke opgive så let. Jeg ved, at jeg vil triumfere, jeg ved ikke om det bliver i Madrid, men det forventer jeg. Hvis ikke, så er jeg sikker på, at det bliver et andet sted.

Når vi snakker om nutiden, hvad skete der så for Real Madrid mod Eibar? Kan din analyse give lidt ekstra lys over de seneste fadæser?
- Det er mærkeligt. Det gode er, at det sker nu, i begyndelsen af sæsonen, vi har samme points som Atlético Madrid og Barcelona er to points efter. Vi har tid til at løse problemerne, se på hvad der sker, snakke sammen og tage et skridt fremad. Denne sæson skal LaLiga være væres, vi har ikke vundet i mange år. Vi skal gå efter det. Det er den titel, som jeg mangler sammen med den spanske Super Cup.

Var Zidane meget skuffet efter Eibar-kampen?
- Ja, sådan almindeligt skuffet. Når tingene ikke går den rigtige vej, er der altid en smule frustration, men vi har tiltro til at vi kan løse situationen. Vi er i starten af sæsonen og i sidste ende er det slutningen, som afgør om det bliver en god sæson.

Hvis billedet ikke ændrer sig, planlægger du så at rejse til januar?
- Nej, ikke til januar. Jeg har kun tankerne her, jeg er koncentreret om at gøre det bedst muligt, at udnytte mulighederne, som man giver mig. Jeg tænker kun på nutiden.

Seneste artikler...