Frokostbold med Real Madrid
Real Madrid kan se frem til snart igen at skulle spille kl. 12.00.
LaLiga har nemlig besluttet, at lokalopgøret mellem Real Madrid og Leganés skal finde sted den 6. november ved frokosttid og det bliver første gang siden foråret 2015, at Real Madrid spiller midt på dagen.
Dengang gik det dog ret godt. Modstanderen var Granada, som blev savet midtover med 9-1. I det hele taget passer det Real Madrid godt at spille på det tidspunkt.
Siden 2010 har man spillet fem kampe kl. 12.00 og de er alle blevet vundet med en samlet målscore på 26-3 og særligt Cristiano Ronaldo befinder sig godt med spilletidspunktet, idet han i de fem kampe har scoret 13 mål.
