Real Madrid scorer altid på udebane
Real Madrid kan gå på banen til kampen mod Manchester United med en vis sindsro, i hvert fald hvis man skal tro historien under José Mourinhos ledelse.
Her har Real Madrid spillet 15 udekampe i Champions League og i hver eneste af dem har man formået at scoret. Faktisk er det blevet til 27 mål, altså næsten to i snit. I hele 9 af de 15 kampe er det dog kun blevet til en enkelt scoring.
De 15 kampe er endt med 8 sejre, 5 uafgjorte og 2 nederlag, som begge er faldet i Tyskland til henholdsvis Bayern München og Dortmund.
