Real Madrid indkalder til ekstraordinær generalforsamling
Real Madrid har annonceret, at man vil indkalde til ekstra-ordinær generalforsamling den 23. oktober, altså samme dag som man møder Ath. Bilbao på Estadio Santiago Bernabéu.
Her vil man fremlægge klubbens regnskab for sidste sæson og igen kan man fremlægge et rekord-regnskab, hvor man har øget indtægts-siden med hele 7,4% til 620 millioner € og samlet set har man fordoblet egenkapitalen til 211,5 millioner €, mens nettogælden på 95,8 millioner € nu er væk.
Dermed synes Real Madrid at stå økonomisk stærkt til fremtiden.
