Salgado ville købe Celta

Den tidligere Real Madrid-back, Míchel Salgado, har i en Twitter-samtale med sine følgere afsløret, at han på et tidspunkt var tæt på at købe Celta Vigo, men at den nuværende ejer, Carlos Mouriño, afviste at sælge.

Det gør han til gengæld ikke nu, hvor den galiciske klub er tæt på at blive solgt til et kinesisk holding-selskab.

Míchel Salgado, som selv har en fortid i Celta, fortalte på Twitter, at han havde økonomisk støtte fra arabiske investorer, men at han nu regner med, at det er for sent at købe klubben fri.

Han håber i stedet, at kineserne vil overlade det sportslige til folk, som har forstand på fodbold, selv om han mener, at ”det er svært at vejlede kinesere”. Samtidig håber han, at investor-gruppen vil tænke på en modernisering af stadion og træningsanlægget.

Seneste artikler...