Zidane: Hårdt arbejde er nøglen

Zidane mødte i dag pressen forud for morgensdagens svære udekamp mod Betis, der i franskmandens første møde med det sevillianske mandskab på Benito Villamarín endte i et nederlag. En bedrift der helst ikke skal gentage sig. Hovedtemaet på dagens pressemøde var, hvordan Real Madrid skal vriste sig ud af den nuværende lille krise. Zidanes svar: Hårdt arbejde. Læs, hvilke emner Real Madrids franske træner ellers var inde og berører her:

- Vi vil gøre alt i vores magt for at vende tilbage på sejrssporet. Vi er nødt til at starte stærkt for ikke at give vores modstander muligheden for at spille deres spil. Det bliver en svær kamp, mod en hård modstand på et vanskeligt stadion.

- Alle spillerne har det godt. James rejste med lidt småskavanker, men er tilbage og føler sig bedre tilpas. Han er stadig ikke klar til at spille, og vi har ikke haft andre problemer. Vi har ikke haft lang tid til at forberede os frem mod kampen, men det er normalt, når landsholdene spiller. Vi har trænet godt. Jeg er ikke en tryllekunstner – det eneste vi har gjort, er at arbejde hårdt.

Psykologiske problemer?

Jeg har ikke snakket med Dugarry om dét. Jeg sagde, at det ikke var et fysisk problem, da vi alle har det fysisk godt. Der er ingen små hold i dag. Derfor må vi ikke tro, at vi har vundet på forhånd. Vi er nødt til altid at spille på et højt niveau i vores kampe. Det var, hvad jeg sagde. Spillerne er alle meget fokuseret – vi er nødt til at vende tilbage på sporet og vinde kampe. Vi vil arbejde hårdt for at nå tilbage på sejrssporet.

Marcelo

- Han er klar og det er en fantastisk nyhed. Han er en vigtig spiller, som har en masse at tilbyde, og det vil vi lukrere på i morgen.

Ramos

- Sergios skade er virkelig skidt, fordi det betyder, at han ikke er med os. Han er vores kaptajn og en vigtig spiller. Han giver sig altid fuldt ud på banen. Han vil gøre alt i sin magt for at være tilbage hurtigst muligt. Alle vigtige spillere vil have perioder med kritik. Jeg føler, at de (medierne, red.) er uretfærdige mod ham – han spiller altid godt og bidrager med alt han kan.

Tvivlen

- Jeg ved, hvor jeg er. Jeg accepterer kritikken. Jeg vil fortsætte med at arbejde. Når vi spiller fire kampe uafgjort på stribe, er jeg personen med ansvaret og jeg skal finde løsningerne. Måske er vi nødt til at koncentrere os mere og spille med en smule mere intensitet. Det vigtigste er, at vi arbejde hårdt, således vi sammen kan komme ud af denne situation. Spillerne er alle professionelle og når vi forbereder os til kamp, gør vi det godt, men måske er vi nødt til at gøre det endnu bedre.

Benzema

- Når man er sammen med en spiller i ti dage, giver det en fordel. Han har det godt og jeg håber, at han rystet det lille problem af sig. Han arbejder hårdt, og virker til at være i en fin rytme. Jeg håber, at han vil score nogle mål i morgen. Det er det, vi forlanger af vores offensive spillere.

James

- Han var virkelig motiveret for at komme sig, så han kunne spille for sit land. Han rejste med sit hold og erfarede desværre, at han ikke kunne spille og stadig behøvede tid til at komme sig.

Real Madrids identitet

- Det er klubbens måde at spille, hvilket er en vigtig ting. At give alt er en del af klubbens DNA og jeg elsker mit job. Vi holder af at spille attraktivt fodbold og i boldbesiddelse, med stor intensitet fra start. Jeg opfandt ikke fodbold og det eneste jeg kan gøre, er at bringe min egen erfaring som spiller på bordet. Jeg gemte mig ikke væk, da vi spillede tre kampe uafgjort. Når vi vinder, kan jeg være kritisk, ligesom når vi spiller uafgjort. Vi har arbejde hårdt. Jeg ønsker at blive ved med at opnå gode resultater, og jeg er sikker på, at vi opnår dette med hårdt arbejde hver dag.

Copa del Rey-lodtrækningen

- De spiller i Segunda B og er nummer to i deres liga. Det er en kamp mere, men det er en vigtig kamp. De vil se på kampen, som årets kamp og vi er nødt til at se på kampen på samme måde. Det jeg er fokuseret på, er morgendagens kamp.

Seneste artikler...