Francois Hollande langer ud efter Benzema
Frankrings præsident er ikke just fan af Benzemas udskejelser uden for grønsværen.
Francois Hollande er ikke Real Madrid 9'erens største fan. Således mener Frankrigs præsident ikke, at Benzema er et godt eksempel at følge. Denne udtalelse kommer i kølvandet på Benzemas verserende afpresningssag mod landsmanden, Valbuena. Således mener MARCA at vide, at præsidenten skulle have ytret følgende:
- Moralsk er Benzema ikke et godt eksempel, siger Hollande, ifølge MARCA, i den nyere kontroversielle bog 'A President Shouldn't Say That'.
Afpresningssagen mod Valbuena, hvor Benzema angiveligt er en af de helt store hovedpersoner, er inde i en afgørende fase, hvorfor en dom forventes på plads snarligt.
