Champions League-kamp nummer 400

 

Tirsdagens Champions League-kamp markerer et lille jubilæum for Real Madrids vedkommende. Således spiller Kongeklubben sin Champions League-kamp nummer 400 - flest af alle hold. Den skarpe iagttager kan hurtig regne ud, at Real Madrid har brugt 397 kampe på at vinde elleve Champions League-titler. En imponerende bedrift - ja, man fristes næsten til at sige: Kongelig bedrift!

Real Madrid bliver som sagt den første klub til at runde det skarpe hjørne på 400 europæiske kampe i den fornemmeste klubturnering af dem alle. Bayern er med sine 313 kampe den klub, der er tættest på Real Madrid - Barcelona halter en del efter på tredjepladsen med 280 kampe på cv'et. Real Madrid har vundet 237 ud af de i dag 399 kampe!

Kamp nummer 100 (1973): Real Madrid tørnede sammen med Dynamo Kiev i den græske by, Odessa. Kampen endte 0-0 og er mest berømt for Real Madrid-målmanden García Remón fantastiske præstation, der senere også grundlagde målmandens kælenavn: The Odessa Cat.

Kamp nummer 200 (1999/00): Denne kamp var et anliggende mellem Real Madrid og Porto. Real Madrid spillede kampen på hjemmebane og pillede portugiserne fra hinanden med en overbevisende sejr på 3-1.

Kamp nummer 300 (2007): En gruppekamp mod Werder Bremen, som madrilenerne vandt 2-1. Igen i egen hule. 

Kamp nummer 400 (2016): Historien fortæller, at Real Madrid vinder sine jubilæumskampe på Santiago Bernabéu, så mon ikke denne kamp også blive et positivt kapitel til Real Madrids fantastiske Champions League-historie.

Seneste artikler...