Dortmund-direktør sætter døren på klem

Selvom Real Madrid ikke var ude at spille med musklerne i sommerens transfervindue, var bestemt én spiller ude at flirte med Kongeklubben.

Det er ikke fodboldverdens største hemmelighed, at Dortmunds lynhurtige 9'er Aubameyangs største ønske er, at gaboneseren en dag kan iføre sig verdens smukkeste hvide trikot. Angriberen er heller ikke sen til at smide forskellige begivenheder om på diverse sociale medier, hvor spillerens store kærlighed til verdens største fodboldklub er til offentlig skue. Nu åbner Dortmunds direktør Hans-Joachim Watzke op for et fremtidigt skifte.

- Hvis Real Madrid kontakter os, vil vi snakke med dem, men transferen vil ikke blive blive nem - han skifter ikke automatisk, siger Dortmund-direktøren, ifølge MARCA og fortsætter:

- Vi vil selvfølgelig gerne have, at han bliver i Dortmund. I modsætningen til spillerne, der skiftede i sommers, har Aubameyang en kontrakt frem til 2020, der binder ham til klubben. Der er derfor ikke noget pres om at sælge ham og mit indtryk er heller ikke, at han er ivrig efter at skifte klub, slutter Dortmund-direktøren, ifølge MARCA.

Aubameyang har scoret 88 mål i 151 kampe for Dortmund siden skiftet fra Saint-Etienne i 2013, hvilket også har medvirket til, at han er et særdeles varmt emne i den spanske hovedstad.

Seneste artikler...