Ronaldos generøse gestus
Billedet er lånt fra MARCA og viser Ronaldo sammen med den tidligere fodboldspiller, Fernando Ricksen.
Ronaldo leverede ikke en mindeværdig præstation på Santiago Bernabéu mod Legia, men efter kampen leverede portugiseren vels sagtens dagens mindre omtalte detalje. Således havde portugiseren inviteret et par ALS-ramte personer med til kampen mod Legia. Den ene af disse var den tidligere professionelle fodboldspiller, Fernando Ricksen.
Fernando Ricksen, der i sin aktive karriere spillede for klubber som hollandske AZ og skotske Rangers, lider i dag af den sjældne og dødelige sygdom ALS. Endvidere havde Ronaldo også inviteret enken til Stefano Borgonovo med til kampen - den italienske forsvarsspiller tabte kampen til ALS i 2013.
Ronaldo forærede Ricksen sin kamptrøje, som ovenstående billede illustrerer. Portugiseren er kendt for at donere penge til vigtige mærkesager og denne lille episode bekræfter igen, at Ronaldo tænker på vigtigere ting end fodbolden.
