Zidane: Jeg er tilfreds

Det var en fattet Zidane, der mødte pressen efter den sikrer sejr over Legia i går aftes.

Zidane var overordnet set tilfreds med kampens forløb, som han bedyrede var velvalgt - den offensive tilgang var slet ikke et fortilfælde, hvorfor defensiven til tider så lidt vaklende ud. Læs dét og meget mere i nedenstående fra gårsdagens interview med franskmanden.

Kampen

- Vi skabte mange målchancer og vi scorede fem mål. Jeg er tilfreds med offensiven. Med denne tilgang er vi lidt mere udsatte i defensiven, men det var den plan, vi valgte. Man er nødt til at tage en beslutning og søndagens kamp vil blive anderledes.

- Vi kan altid forbedre os. Vi spillede med risici, men det positive er, at vi bevægede os fremad og skabte en masse chancer. Det vil blive en anden kamp på søndag - en anden plan med andre spillere. Det vigtigste i dag (i går, red.) var sejren og alle vil se os score mange mål. Vi arbejde rigtig godt, selvom defensiven var lidt ude af balance og sårbar.

Den offensive tilgang

- Systemet afhænger af spillerne. I dag (i går, red.) valgte vi at stå højere på banen, for at være mere offensive. Vi tog nogle chancer, hvilket gjorde, at de havde mulighed for at bryde og skabe kontrakangreb. Jeg er mere interesseret i, at vi fik vores eget spil i gang, skabte chancer og spillede god fodbold.

Isco

- I vil se på søndag, om han spiller eller ej. Han spillede en god kamp den anden dag og jeg var tilfreds med hans præstation. I dag (i går, red.) spillede James og Asensio godt, og mere har jeg ikke at sige til det.

Den seneste kritik

- Sådan er det. Vi er her for at forsøge at give vores bedste i hver eneste kamp. Vi gør alt for at vinde hver gang. Når vi spiller tre kampe uafjort er det folks ret at kritisere os - det er naturligt. Det er en del af jobbet. Vi er nødt til at arbejde hårdt hele ugen forud for kampene og derefter spille godt.

Cristiano Ronaldo

- Jeg sagde ikke noget specielt til ham. Vi forventer nogle gange en frygtelig masse fra ham. Vi forventer, at han scorer tre eller fire mål i kampe som denne. Vi vil alle have, at han scorer, ligesom han selv vil. Selvom han ikke scorede, skabte han chancer. Det jeg er interesseret i, er, at han forsøgte sig og bidragede med assists. Jeg kan virkelig godt lide, at han assisterer sine holdkammerater. Det er sandt, at vi altid vil forlange mere af ham, fordi han er Cristiano og det er han klar over.

Seneste artikler...