Benzema svarer på Hollandes kritik

Benzema fik svaret kort tilbage på den kritik den franske præsident er ude med mod Benzema i en ny kontroversiel bog.

Det kom tidligere på ugen frem, at Frankrigs præsident Francois Hollande i den kontroversielle nye bog, 'A President Should Not Say that', har været ude i kritiske vendinger mod Real Madrids franske angrebses, Karim Benzema. Præsidenten er citeret for at sige, at Benzema "ikke er et moralsk eksempel".

Efter Champions League-kampen mod League fik Benzema muligheden for at svare på præsidentens hårde ord, og denne var franskmanden naturligvis ikke sen til at tage i mod. Således udtalte angriberen følgende i Mixed Zone efter kampen:

- Hvad vil du have, jeg skal sige? At jeg ikke er et godt eksempel.... jeg spiller fodbold, jeg får mennesker til at hygge sig og jeg er godt skolet af mine forældre, siger Benzema, ifølge Le Parisien og slutter af med en kommentar til en eventuel landsholdsudtagelse på ny:

- Landsholdet? Vi må se. Der er ikke nogen pointe i at snakke om det hele tiden for mit vedkommende. Jeg skal bare sørge for at spille godt for min klub. Jeg håber, at jeg får et opkald, men jeg er ikke desperat omkring det. Det er vigtigt for mig at vende tilbage og spille for Frankrig. Det er alt, slutter Benzema, ifølge det franske medie. 

Seneste artikler...