Modric var med på træningsbanen

Modrics genoptræning går helt efter planen.

Modric var for en stund tilbage på træningsbanen i dag, da den lille kroat, sammen med Real Madrids fysiske træner Pinuts, havde snøret løbeskoene for at følge den tilrettelagte genoptræningsplan for midtbanemotoren.

Planen er, at Modric gerne skulle blive klar til El Derbí mod Atletico Madrid, som finder sted d. 20. november og ind til videre går kroatens genoptræning efter planen.

Mens Modric tog sig en lille løbetur rundt på Real Madrids træningsanlæg, så trænede resten af truppen forskellige pasningsøvelser og skudtræning, ligesom der også var tid til at spille angreb mod forsvar i nogle forskellige små spil.

Seneste artikler...